Rekord i antal besøg da Roskilde Festival offentliggjorde det fulde program til dette års festival
Interessen for årets Roskilde Festival har været stor. Folk har ventet med spænding på årets spilleplan, der blev offentliggjort fredag d. 17. juni 2011. Alt i alt har næsten 2.000.000 mennesker klikket sig ind på roskilde-festival.dk i ugerne omkring årets festival, med et samlet antal sidevisninger på over 8.5 millioner.
På selve dagen for offentliggørelsen af spilleplanen havde roskilde-festival.dk næsten 100.000 besøgende og tæt ved 650.000 sidevisninger.
For at imødekomme spidsbelastningen i timerne omkring lanceringen af årets spilleplan, blev der i samarbejde med Queue-it opsat et køsystem, således at besøgende fik en god oplevelse selv ved en ekstrem spidsbelastning.
Takket være et godt samarbejde med Roskilde Festival, har TypoConsult haft fokus på denne udfordring i udviklingen af websitet. Specielt har der været fokus på cachingmekanismer og brugen af AJAX teknologi, hvilket kommer til stor gavn i perioder med ekstremt mange besøgende på websitet. Lanceringen af årets program til Roskilde Festival forløb derfor succesfuldt med hurtige svartider til brugerne.
Tilbage til listenTilmeld nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud jævnligt med informationer om nye tiltag i TypoConsult A/S og TYPO3 verdenen generelt - ligeledes vil vi benytte dette medie til at gøre opmærksom på nyudviklede funktionaliteter. Funktionaliteter der kunne være relevante for netop jeres hjemmeside.
