TYPO3 Hosting
Generelt drifter vi kun løsninger, som vi også selv har forestået den tekniske implementering af. TypoConsult er således ikke et hostingselskab i bred forstand – vi tilbyder alene at drifte TYPO3-løsninger, og ser drift og hosting som en naturlig ydelse i forlængelse af implementering og udvikling.
Fælles for al vor drift (ud over drift af interne systemer) er, at det fysisk drives fra vores hostingcenter, der er placeret hos InterXion A/S i Ballerup (www.interxion.dk). InterXion er Europas største carrier-neutrale hostingcenter, og er specialiseret at udleje sikre fysiske rammer for serverdrift. Således vil de fysiske rammer, fysiske adgangsforhold og backboneforbindelse - være det samme uanset hvilken type drift eller hostingaftale, der indgås med os.
Standard hosting
Her er løsningen til dig, der vil i gang med en TYPO3 web løsning. Vi ordner alt det tekniske med administration af serveren, backup, overvågning og sørger dermed for, at løsningen rent teknisk kører - du skal selv producere hjemmesiden og opsætte skabelonen.
- Egen database (op til 200 MB)
- 5 GB trafik pr. måned
- 2.000 MB diskplads til filer
- Op til 3 forskellige sites
- Centralt vedligeholdt TYPO3 kildekode (incl. løbende sikkerhedsopdateringer)
- Båndbredde: 100Mbit
- Adgang til extended-logfil (realtime)
- 1 FTP-adgang
Oprettelse: 995,- kr.
Abonnement: 395,- kr. /md.
Abonnement betales årligt forud.
Hosting på lokal server
Ved eksempelvis større intranetløsninger kan det være fordelagtigt at placere serveren ude hos virksomheden. TypoConsult tilbyder den tekniske kompetence til at opsætte et tilstrækkelig stabilt miljø omkring serveren, med den fornødne konfiguration, infrastruktur, backup og sikkerhed.
Fysisk sikkerhed
Servere er rent fysisk placeret i et aflåst bur inde i en bygning, der er bygget inde i en anden bygning. Den indvendige bygning har eget tag for at sikre udstyr mod skade, såfremt den ydre bygning kompromitteres – og den indvendige bygning er hævet over gulvet, for at modvirke vandskade ved oversvømmelse. Området er indhegnet, videoovervåget, beskyttet med alarm og afpatruljeres jævnligt af vægtere. Det kræver biometrisk genkendelse af få adgang til den indre bygning. Desuden kræver det PIN-kode, chipkort og nøgle at få autoriseret adgang til udstyret. Det er rent fysisk ikke muligt at medtage personer på lokationen, som ikke blevet godkendt, da det biometriske adgangssystem kun tillader én person at passere ad gangen.
Sitet er sikret med redundant inergen-brandhæmning/-brandslukning, som forhindrer omfangsrige skader ved opstået brand.
Maskinkapacitet
Hardwaremæssigt driver vi omkring 30 enkeltstående servere, der er sammensat og leverer drift i forskellige tekniske setups:
- Loadbalancing-arrays: Her driftes store løsninger, løsninger med krav om meget høj oppetid og løsninger, der skal kunne honorere meget store spring i belastning.
- Selvstændige webservere mod vores centrale databaseserver
En stor del af serverne driftes som enkeltstående servere med ansvar for et færre antal sites. Disse servere driftes med sin egen separate lagerenhed for data, men databasedrift kører fra vores centrale databaseserver - Helt selvstændige servere, der selv håndtere datalagring og databaseafvikling. Typisk kundeservere, hvor vi har driftansvar for vore kunders udstyr


