Firmaspecifikke TYPO3 redaktørkurser
Hos TypoConsult opfatter vi undervisning af kommende redaktører som en væsentlig ekstraydelse, der sikrer kunden den optimale udnyttelse af løsningen.
TypoConsult tilbyder derfor et redaktørkursus, som tager udgangspunkt i kundens egen løsning. Der gennemføres også uddannelse i TYPO3 løsninger, som ikke er udviklet af TypoConsult. Men dette vil kræve et gennemsyn af løsningen inden det kan bekræftes, da der kan være specielt udviklede funktioner, som er svære at gennemskue.
Kursets varighed
Normalt 3 timers intensivt kursus.
Antal deltagere
Efter kundens ønske, dog maksimalt 5-6 personer.
Forudsætninger
Deltagerne bør have generel PC viden og nogen kendskab til tekstbehandling.
Lokation
Kurset kan afholdes hos TypoConsult eller hos kunden. I sidste tilfælde betaler kunden for instruktørens transport (tid samt udgifter).
Praktiske forhold
Deltagerne bør have adgang til en PC med netadgang, således at de i praksis kan træne redaktørfunktionerne.
Instruktør
Kurset vil blive afholdt af en erfaren udvikler og instruktør, som kender kundens løsning og som er indstillet på i dialog med kunden at gennemgå de mest anvendte redaktørfunktioner.
Kursets indhold
- Kort overblik over TYPO3
- Hvad er en TYPO3 redaktør?
- Redaktørrettigheder
- Funktionspanelet, træstrukturen og arbejdsarealet
- Gennemgang af Rich Text Editor
- Redigering af sideindhold: tekst, billeder og links
- Værktøjer til tabeller og formularer
- Oprettelse/redigering af undersider
- Redigering af nyheder mv.
- Publicering af indhold
- Besvarelse af evt. spørgsmål

